Til forsiden
Udskriv
 
Kinopalæet, København (Frederiksberg)
 
Dette er historien om Kinopalæet (1918-1981).
 

 

Her på pladsen foran Codanhus lå det 1. og 2. Kinopalæet. Efter nedrivningen i 1960

blev Gammel Kongevej udvidet til den bredde den har i dag

Gammel Kongevej 64 - her lå indgangen til det 3. Kinopalæet

Der har været 3 "Kinopalæer" i København, eller snarere på Frederiksberg, idet Københavns kommune i sin tid ikke ville tillade der blev opført endnu en biograf, hvorfor man byggede på en grund lige på den anden side af kommune-grænsen, hjørnet Vodroffsvej/Gammel Kongevej (ved det nuværende Codanhus). Det var biografpioneren Constantin Philipsen som stod bag den nye storbiograf. Tanken var at overgå det nye Palads Teater som åbnede i 1918. Han havde selv stået bag det første Palads Teater, men solgt det i 1915. Det forlyder tillige at han jævnfør salgsaftalen herefter ikke i en årrække måtte drive biograf i København. Dette kan således også være en grund til den nye beliggenhed på Frederiksberg. Efter 2. verdenkrig bliver det ASA Film som stod bag helt frem til 1970'erne.

 
-oOo-
 

Det første Kinopalæet - årstal ukendt. Foto Peter Elfelt - Københavns Museum 

 

1. Kinopalæet (1918-1944):

Det første Kinopalæet åbnede i september 1918 og havde 1.268 pladser. Salen var udstyret med balkon og en loge i venstre side af salen. I 1924 overgik biografen til Carl Bauder fra Nordisk Film, som således havde 2 biografbevillinger! Der kom talefilm i 1929. Sporvognslinje 8 skulle foretage et skarpt sving på Gammel Kongevej for at komme forbi biografen og ned ad Vodroffsvej. Det gik galt i september 1933 hvor sporvognen hoppede af sporet og fortsatte ind mod biografens facade. Den ramte dog ikke og måtte bugseres på plads af Falck.  

 

 

Kinopalæets balkonfoyer 1918. Foto Peter Elfelt - Københavns Museum

Biografen viste filmen "Teatertosset" med blandt andet Maguerite Viby" da den blev sprængt i luften af Tyskerne i 1944 og henlå som ruin i flere år. Carl Bauder døde umiddelbart herefter og bevillingen blev således ledig. ASA Film havde siden 1937 forsøgt at få en biografbevilling dog uden held. I 1946 lykkedes det dog med den betingelse, at biografen skulle genopbygges i løbet af to år. Der gik dog politik i projektet - både statslig og kommunal - og genopbygningen blev udsat flere gange. I 1948 købte ASA grunden af enken efter Carl Bauder og i 1949 gik de sidste tilladelser igennem. Frederiksberg kommune betingede sig dog, at bygningen skulle nedrives efter 10 år, grundet udvidelse af Gammel Kongevej. 

 

 

 

-oOo-
 

 

Kinopalæet nr. 2 omkring 1958 med det næsten færdigbyggede Codanhus og 3. Kinopalæet i baggrunden. Dansk Filmjournal

 

Kinopalæet nr. 2  fra bagsiden set mod Sankt Jørgens sø, omkring 1957-58. Dansk Filmjournal

 

2. Kinopalæet (1950-1959):

Det næste Kinopalæet åbnede i 1950 og var bygget på fundamentet af det første. Den var bygget færdig på rekordtid og 16. april kl. 15 blev den første film vist for håndværkerne mfl. Biografen åbnede med filmen "Den opvakte Jomfru", i øvrigt med Marguerite Viby i hovedrollen. Der var 830 pladser i salen, heraf seks rækker med sofa og man havde droppet en balkon til fordel for en amfitralsk opbygning og endvidere bedre benplads. Stolene var fra Odense stole- og møbelfabrik. Der var etableret en scene som gav mulighed for at spille teater.
 
Biografen var firstmover på filmteknik. Der blev således i 1953 installeret WideScreen samt 3D udstyr og i 1954 var det den første biograf i København først med  "Perspecta stereolyd" og dernæst med CinemaScope og 4-spors magnetlyd og på et ca. 17 meter bredt lærred. Der var anbragt 8 effekthøjtalere i loftet.  Anmelderen i Politiken var ikke synderligt begejstret og kaldte stereolyden for larm og billedet "ikke særligt overbevisende". Direktøren - Lau Lauritzen - var en meget fremsynet mand og var allerede i 1953 klar til at installere CinemaScope, såfremt biograferne og filmudlejerne ellers kunne være blevet enige om filmlejebetingelserne. Det var ikke første gang den slags uoverensstemmelser gik ud over det danske biografpublikum og heller ikke sidste.
 
På taget blev et stort ASA logo placeret, idet det som tidligere nævnt var ASA Film som drev biografen.
 

Biografen lå ligesom det første Kinoplæet, som tidligere nævnt,  i vejen for en udvidelse af Gammel Kongevej. Der var omkring 1958 planer om at bygge en storbiograf med 2.000 pladser i Hammerichsgade, men SAS endte med at købe grunden og opførte Royal Hotel i stedet. Den ledige bevilling blev i stedet anvendt til Imperial Bio nogle år senere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Biografen lukkede med den danske film "Vi er alle sammen tossede" som spillede i perioden 18. december 1959 til søndag den 3. januar 1960, hvorefter den gamle biograf skulle nedrives.

 

Nr. 2 Kinopalæet nedrives i 1960 - se film her

 

-oOo-
 

 

Kinopalæet nr. 3 - facadeskilt i 1960. Dansk filmjournal

 

 Kinopalæet nr. 3 - indgangen fra Gammel Kongevej i 1960. Dansk Filmjournal

 

 

Kinopalæet nr. 3 - indretning af salen omkring 1959. Dansk Filmjournal

 

3. Kinopalæet (1959-1981):
Codanhus og det 3. Kinopalæet under opførelse - se film her.
 
Biografen var en del af det nye "Codanhus-kompleks" og tegnet af samme arkitekt som "3 Falke Bio" - Ole Hagen (1913-1984) og havde ca. 1.200 pladser og et lærred på omkring 20  meter i bredden (større end 3 Falke Bios). Det var Københavns femte største biograf, kun overgået af Palladium, Palads, Saga og World Cinema.Der var 70mm kapacitet fra starten. Man kom ind fra Gammel Kongevej hvor der var billetsalg. Derefter gik man op ad en trappe til foyeren som var meget stor, idet man ville undgå samme fejl som ved "3 Falke Bios" foyer som var lidt for lille. Der var 2 indgange til salen. På bagvæggen i venstre side af salen var anbragt en lille loge med plads til 4 personer - se billedet nedenfor.
 
Kinopalæet nr. 3 - billeder fra salen, fotos fra Rialto Cinema Groups brochure (gengivet med tilladelse)
 
Biografen havde premiere på "Far til fire på Bornholm" som åbningsfilm 2. juledag 1959 og den gamle biograf fik dispensation til at vise film samtidig (i annonceringen hed salene "ny scene" og "gammel scene").
 
Biografen viste en blanding af storfilm - herunder flere 70mm film samt actionfilm og "007-film".
 
Følgende 17 70mm film havde premiere i Kinopalæet:
Salomon og dronningen af Saba - 01.02.1960
Spartacus - 01.04.1962
 
(CINERAMA i 1962/1963 og dermed ingen 70mm film)
 
Hopla vi lever (annonceret som enkeltlinse Cinerama) - 21.12.1963
Romerrigets fald (annonceret som Cinerama) - 07.10.1964
Circus World - 26.11.1964
Indianerne - 01.06.1965
The greatest story... - 29.10.1965
Karavane mod vest - 28.02.1966
Michelangelo - smerte og ekstase - 09.05.1966
Alle tiders race - 09.06.1966
Panserslaget ved Ardennerne (annonceret som Cinerama) - 22.08.1966
Khartoum - 24.10.1966
Grand Prix - 03.04.1967
General Custers sidste kamp - 30.08.1968
STAR - 08.11.1968
Oliver - 20.01.1969
Krakatoa... - 31.10.1969
 
Derudover viste biografen en del 70mm film enten som re-premiere eller som giganternes kavalkade.
 
I august 1962 blev der installeret CINERAMA (læs om CINERAMA her). Direktør Lau Lauritzen, havde tegnet kontrakt med CINERAMA i 5 år. Det blev ikke den forventede succes. Biografen måtte kun vise CINERAMA film og kunne således ikke få premiere på egne produktioner. Kun lidt over 1 år blev det til med CINERAMA, derefter konverterede biografen til "normal" drift, men beholdt det store CINERAMA lærred i nogle år herefter. Lærredet var ca. 27 meter bredt og buede 146 grader. Det gik fra gulv til loft.
 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

Følgende CINERAMA film blev vist:
Verdens Syv Vidundere (31.08.1962)
Vi Vandt Vesten (26.12.1962)
Sydhavets Eventyr (04.06.1963)
Brødrene Grimm.s.. (21.08.1963)
Cinerama Holiday (27.09.1963)
 
Biografen viste herefter CINERAMA enkelt linse film, som i princippet var 70mm film, dog med en speciel optik som gjorde lærredet lidt bredere. Første film var "Hopla vi lever". 
 
Grundet økonomiske problemer, blev ASA filmstudierne i Kgs. Lyngby frasolgt i 1965. Lau Lauritzen ville derefter koncentrere sig om Kinopalæet. Dette gav dog problemer, da biografbevillingen var givet som en produktionsbevilling og der ikke længere blev produceret egne film. Enden på dette blev, at bevillingen blev givet direkte til ASA studierne i Kgs. Lyngby og Lau Lauritzen mistede sit livsværk.
 
Omkring 1971 var der planer om at ombygge salen til 3 mindre biografer - det lykkedes heldigvis ikke. Spørgsmålet er endvidere om det havde reddet biografen for at lukke i 1981.
 
I 1972 i forbindelse med Preben Phillipsens overtagelse fra ASA fik biografen en ordentlig overhaling med blandt andet et nyt lidt mindre lærred på omkring 16 meter i bredden. Inden det store CINERAMA lærred blev pillet ned, viste biografen "Giganternes kavalkade", med mange af de store 70mm film. Biografen var nu tilbage hos familien Philipsen, idet det som tidligere nævnt var Constantin Philipsen, som var far til Preben Philipsen, der havde bygget det første Kinopalæ.
 
I 1976 overtager Lademan-gruppen biografen og 1. januar 1978 overtager Sandberg og gør hermed biografen til en del af "Københavns Stjernebiografer". Bent Fabricius-Bjerre var også kortvarigt ind over driften i slutningen af 1970'erne.
 
I 1979 kom der DOLBY stereo i forbindelse med premieren på "007-Moonraker". Jeg så selv filmen i Kinopalæet og var imponeret over den flotte lyd, især bas-lyden.
 
Derefter gik det desværre ned ad bakke og der var ikke de store film på plakaten frem til lukningen i 1981. Publikum svigtede de store biografer og der manglede film til at fylde de store sale. Sandberg valgte endvidere at prioritere Imperial Bio i stedet for Kinopalæet. Derudover fik de angiveligt udkonkurreret sig selv med biograferne på Rådhuspladsen. De små "skod-biografer" på Rådhuspladsen stortrivedes et årti mere - så var det også slut med dem !
 
Kinopalæet lukkede af 2 omgange, først efter danmarkspremiere på "Daltonbanden" den 2/2 1981. Så var der lukket i 2 uger og derefter afsluttedes med danmarkspremieren på "Cirkus Casablanca" den 27/2 1981 for at lukke med en dansk film. Efter 2 uger med filmen var det endegyldigt slut.
 
Selve biografrummet blev en årrække brugt til kontor efter en ombygning og foyeren/indgangen blev til bank. I 2001 blev det hele nedrevet og erstattet af en ny bygning til kontor og detail.
 
En trist afslutning på historien om Kinopalæet !
 

 

 

 

 

 

1962

 

 

1963

 

 

1964

 

 

1965