Regina Teatret, Aarhus

 

Dette er historien om Regina Teatret i Aarhus (1921-1983).

 

 

Hvad Palads er/var for København, var Regina for Aarhus - biografernes ukronede dronning. Det var A/S Fotorama som var bevillingshaver og en Oluf Jensen som var direktør. Biografen lå i krydset Sønder Alle/Søndergade og var placeret i gården med indgang på hjørnet. Der var en stor rotunde  som en del af foyeren som er bevaret den dag i dag.

 

Biografen lå et et kompleks med blandt andet hotel og detail. Salen havde ved åbningen lidt over 900 pladser fordelt på gulv og balkon og blev dermed provinsens største biograf. Biografen åbnede med stumfilmen "Jomfruen fra Stambul" og et helt orkester sørgede for musikledsagelsen.

 

I 1958 blev biografen ombygget og pladsantallet steg i den forbindelse til 1.000 pladser. Man skulle have plads til CinemaScope og havde ikke længere behov for et orkester foran lærredet. Der blev derfor tilføjet yderligere rækker forrest i salen.

 

 

Efter ombygningen kunne man vise 4-kanals CinemaScope på et 17 meter bredt og svagt buet lærred og med maskiner fra Westrex. Foran lærred og fortæppe var anbragt en lille scene. Første film i CinemaScope var Mike Todd's "Jorden rundt i 80 dage". Filmen var produceret i Todd-AO/70mm, men ingen danske biografer havde 3. oktober 1958 70mm faciliteter (3 Falke Bio åbnede først senere i oktober 1958). Derfor blev filmen vist i 35mm 4-sporet CinemaScope i Danmark. Logerne i biografen havde hver en effekthøjtaler, så surroundlyden også kunne høres ordentligt der.

 

 

Skuespiller Johannes Meyer fik i 1953 bevillingen til Regina. Han havde dog umiddelbart ingen planer om at blive Aarhusianer som det krævede for at få bevillingen. Han opholdt sig primært i København, hvor han optrådte på de københavnske teatre samt medvirkede i diverse filmindspilninger. Han  fik sig en lejlighed på Park Alle i Aarhus, således at han levede op til lovens krav. I 1961 rejste han til København for at overtage bevillingen på Metropol biografen på Strøget.  Bevillingen til Regina gik herefter til Aarhus Kommune, hvilket ikke gik helt stille af. Der var 23 andre private ansøgere til bevillingen. Kommunen drev biografen frem til lukningen, de fleste af årene med Edvin Feldballe Pedersen som direktør.

 

 

Der var stort set ikke den danske film som ikke fik premiere på Regina. Nordisk Film var fast leverandør og alle Olsen-banden film havde indtil lukningen premiere på Regina. Biografen var også med på 007-premiererne indtil 1977 hvor "Spionen der elskede mig" fik premiere i Scala Aarhus i stedet.

 

Een af biografens store successer var "Sidste Stik" som havde premiere i 1974. Filmen spillede fra april til august og hele tiden i sal 1. Efter Folketeatrets ombygning blev en del film flyttet fra Regina og dertil - såkaldt "move over", idet de 2 biografer i en periode havde samme direktør - førnævnte Edvin Feldballe Pedersen.

 

 

Ombygget i 1974, hvor balkonen blev til sal 2 med det oprindelige operatørrum. På gulvet, som blev til sal 1 blev der indrettet operatørrum i de tidligere loger bagest i salen - ikke en helt optimal løsning. Lærredet i sal 1 blev i forbindelse med ombygningen reduceret til 12 meter. Efter ombygningen havde de 2 sale 601 og 118 pladser. Tanken var at sal 2 (balkonen) skulle fungere som art cinema. Lydisoleringen mellem salene var ikke god og man kunne ganske ofte høre lyden fra filmen fra Regina 1, når man så film i Regina 2! Biografen udskiftede i øvrigt først de originale stole i forbindelse med ombygningen.

 

Garderoberne blev også afskaffet i forbindelse med ombygningen og man etablerede en bar, ligesom en anden Aarhus biograf Kosmorama havde gjort. Det var provinsens første ombygning af en enkeltsals biograf til flere sale. I København var ABCinema netop åbnet med 2 sale, men de var helt nybyggede.

 

 

I slutningen af 1970'erne begyndte både film(udlejerne) og publikum at svigte den store biograf. Kun Nordisk Film var fast leverandør, men kunne ikke levere film nok til at holde biografen kørende og i 1981 havde den "sidste" film i "Olsen-banden" premiere. Der kom færre og færre publikummer og man afskaffede derfor de nummererede pladser i 1982, idet der ikke var nogen grund til at spilde et såkaldt plansæt med 800 billetter når der kun sad ganske få mennesker. Biografen lukkede i 1983 og der er i dag café og detail i lokalerne. Det så en kort overgang ud til, at den lille sal på balkonen ville overleve som biograf, den plan blev dog ikke til noget.

 

 

-oOo-

 

1952

 

1980