Til forsiden
Udskriv

Anmeldelse af Malling - Bio

 
Malling Bio, facaden samt operatørrummet i sal 1 - næsten klar til 70mm igen, fotos Per Hauberg
 
(Privat). Tlf. 8693 1111. 2 sale i alt. Biografen drives af en entusiast - Per Hauberg - og det kan tydeligt mærkes. Der bliver kræset for biografgængeren, og biografen er med på de sidste tekniske landvindinger inden for biograflyd og filmteknik. I 1974 fik han fragtet 70mm kinomaskinerne fra Palladium biografen i København til Malling, 2 styk Philips DP70. Første 70mm film var "Ørneborgen" den 21. november 1974 og så gik det ellers "der-ud-af" med magnetlydsfilm til stor glæde for Malling og omegn.
 
I 1980 fik Per tillige mulighed for at genrejse 3 Falke Bio på Frederiksberg og viste i den forbindelse ca. 20 70mm film på det store Todd-AO lærred. Desværre måtte han lukke den biograf i forbindelse med den store avisstrejke i 1981 og vendte tilbage til Malling. Læs hele historien her.
  
I den mindste sal i Malling - Bette-bio -  blev der sidst i 1990'erne installeret DTS-lyd, til trods for der kun er 39 pladser, ret imponerende!
 
Malling Bio sal 1 - fotos Per Hauberg 
 
Sal 1 havde indtil juli 2001 104 pladser men har nu 88 - altså ikke nogen voldsom stor sal - og var som nævnt udstyret med 70mm maskiner, som virkede upåklageligt, og kunne vise alle formater fra normalformat (1,37:1) til 70mm. Sidste film vist i 70mm var Mit Afrika (repremiere i år 2000), men også film som Rumrejsen år 2010 og Ron Frickes BARAKA blandt mange andre er blevet vist her. Lyd: DTS-ES, DOLBY DIGITAL-EX, 70mm. Sæderne er af nyere dato (juli 2001) fra række 4 og bagud og salen har provinsens bedste benplads (122 cm i den bageste del af salen). Salen har teleslynge.
 
Malling Bio trådte ind i den digitale tidsalder i 2012 da 70mm kinomaskinerne (desværre) blev nedtaget til fordel for en digital fremviser. Der kan vises 3D film i sal 1. Sal 2 har fået digital fremviser i 2013.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
I 2021 vil det igen være muligt at se "rigtig" film i Malling. Per har geninstalleret den ene DP70 kinomaskine og påregner efter forlydende at vise "Dunkirk" i 70mm. Det er helt fantastisk. Malling Bio bliver hermed den 3. biograf i Danmark som anno 2021 har mulighed for at vise 70mm film.
 
Karakter: Sal 1 * * * *
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kilde: Danske-Biografer