Anmeldelse af Bio-City - Høje-Taastrup
 
 
BioCity - foto: Nordisk Film(Nordisk Film) Tlf. 7013 1211. 7 sale i alt. Biografen åbnede med beskedne 3 sale i 1970'erne, og hed oprindeligt Bio Trio. Den blev sidenhen udvidet med en lille sal (4) og senere yderligere en sal. Sidstnævnte var placeret væk fra de øvrige sale - lidt noget rod.
 
Nordisk Film renoverede hele komplekset i 1993, og byggede nye sale til. De oprindelige (4) sale eksisterer stadig, men i kraftig renoveret udgave. To af de 7 sale har mindre end 100 pladser (sal 4 og 5). Satellit salen blev føørst endeligt lukket i 1999. Adgangsforholdene til sal 1-5 er elendige, en smal trappe fører ned i "dybet" under billetkontor/slikbutik som er anbragt på centertorvet i City 2.
 
Sal 1: 500 pladser fordelt på 18 rækker med god benplads, hvor 18. række er "sofarække". Salen er med sorte vægge og røde stole, en meget dunkel sal. Ikke en gang et fortæppe er det blevet til. Der kan vises film i Wide Screen (vistnok kun 1,75:1) og Cinemascope, på det ikke alt for store lærred. Lydbilledet er fint. Lidt en skuffelse i forhold til, at dette er den største og bedste sal i komplekset. LYD: THX, DTS-ES, DOLBY DIGITAL-EX.
 
Sal 2/3 har hver 151 pladser fordelt på 13 rækker. LYD: DTS (sal 3), DOLBY DIGITAL (sal 2). Samme standard indretning (sorte vægge og røde stole) og ingen fortæpper. Benpladsen er fin, men lærrederne virker små.
 
Sal 6/7 har 168 hhv. 121 pladser, og er nybyggede. LYD: DTS (sal 7), DOLBY DIGITAL (sal 6). Salene har god benplads, men er ligesom resten af salene lidt mørke. Der er ikke noget fortæppe - hvilket er en skam. Derudover har salene det problem, at billedet bliver mindre ved CinemaScope film. Reklamefilm og film i Wide Screen vises på et lærred, som fylder hele endevæggen, men ved CinemaScope bliver maskerne kørt op/ned hvilket giver et billede, som er ligeså bredt som Wide Screen, men meget lavere!!!
 
OBS - komplekset er nyrenoveret i 2006 med bla. nye stole i alle sale samt sal 1 markant ombygget. Afventer opdatering.

Karakter: Sal 1, 2, 3, 6, 7 * * *
Tip en ven
Sitemap - oversigt over tilgængelige sider
Udskriv