Bio Lyngby
 
Lyngby Bio - Bio Lyngby - Bio Lyngby X-Y-Z - kært barn har mange navne !
 
Dette er historien om Bio Lyngby (1938-1999).
 
Jernbanevej 8 A - 1999 og 2021
 
Biografen åbnede i september 1938 og lukkede 10. maj 1999 efter næsten 61 år i familien Leo-Hansens eje.
 
Biografen blev placeret på Jernbanevej 8 A lige ved siden af det daværende Hotel Rustenborg og det gamle "Biografteater".
 
Annoncer fra maj 1943
 
De første år hed biografen "Lyngby Bio", men skiftede navn 28. maj 1943 til Bio Lyngby, blandt andet for at komme før "Kino Lyngby" i biografannoncerne. Da biografen åbnede havde den én sal med 550 pladser for ikke at have flere end Kino Lyngby. Dog blev dette senere forøget til 598 pladser. Der var 2 indgange til salen fra foyeren og 25 rækker efter tilføjelse af de sidste 48 pladser.
 
Stolene blev leveret af firmaet C.B. Hansen og var specialdesignet til biografen. Da Nørreport Bio på et senere tidspunkt fik tilsvarende stole kørte der en retssag om ophavsretten til stolene. Kunstneren mente der var tale om et enkelt værk som ikke måtte kopieres. Nørreport Bio fik dog sine stole til sidst.
  
Biografen åbnede med danmarkspremiere på "Bag Stokholms kulisser". 
 
 
Åbningsfilmen og uddrag fra åbningspjecen (hele pjecen kan ses længere nede på siden)
 
Biografen var tegnet af Lyngbyarkitekterne Arne Poulsen og Knud Friderichen og der blev brugt lokale håndværkere til at bygge biografen.
 
Da direktør Leo Hansen så tegningerne til biografen, skal han tilsyneladende have udtalt - "hvorledes tænker De man skal komme op på 1. sal?" - arkitekterne havde ikke indtegnet trapperne - om det var en fejl eller hvorledes vides ikke.
 
Trapper kom der dog - en direktørtrappe og en operatørtrappe. Operatørtrappen gik ude fra og op, idet man skulle tage højde for brandfaren ved de brandbare film den gang. Direktørtrappen derimod, havde opgang fra foyeren i venstre side når man stod med ansigtet vendt mod salen.
  
På første sal kom man op til en repos med indgang til en lille garderobe, direktørens kontor/stue samt en loge hvorfra man kunne se film. Der var 4 løse stole i logen med samme betræk som stolene i salen. Den del af Kongefamilien som boede på Sorgenfri Slot, benyttede tit logen når de så film i Bio.
 
I modsatte side kom man ligeledes op til en repos med indgang til operatørrum, teknikrum, lagerrum og inspektørkontoret.
Operatørrummet i 1938 med AEG-anlæg og i 1998 med italienske Victoria 8 35/70mm maskiner
 
Biografen var udstyret med et "box-office" under en baldakin i bedste amerikanske stil. På baldakinen var biografens navn anbragt med store bogstaver og med neonlys. Omkring 1985 var der dog ikke meget virksomt neon tilbage. Bogstaverne blev malet røde og forsynet med flere 500W spots i stedet. Hele facaden blev oplyst af 7 x 500W - så der var kun tændt lys når det var højst nødvendigt.  Facaden var delvist beklædt med fliser, hvilket i 1980'erne afstedkom en bemærkning fra filmudlejningsselskabet UIP om ikke snart den "Nørreport Stations beklædning" kunne fjernes. Den var dog en del af biografens identitet og forblev på plads frem til lukningen og nedrivningen af forhuset.
 
Bio Lyngby før ombygningen i 1978 (foto: Ib Augustinus Jensen)
 
Selve salen var udsmykket med motiver fra det arktiske, sneharer, isbjørne mv. af kunstner og billedhugger Anker Hoffmann og i foyeren var et stort maleri som forestillede direktør Leo Hansen og Knud Rasmussen som betragtede solopgangen i Grønland (malet af den kendte teatermaler Svend Johansen (1890-1970)) og på gulvet i foyeren var der lagt grønlandsk marmor. Direktøren havde filmet sammen med Knud Rasmussen i det arktiske. Det var Leo Hansens bedrifter som filmfotograf som gav ham bevillingen til Bio Lyngby. Han startede dog sin karriere som piccolo i Merry biografen på Amager.
 
Se "Med hundeslæde gennem Alaska" med Knud Rasmussen, optaget af Leo Hansen i 1927 via dette link:
 
 
Det var en meget hierakisk personaleorganisation som var i biografen fra starten i 1938. Foruden direktøren var der ansat en inspektør, overkontrollør, kontrollører, piccoloer, overbilletdame, billetdamer, chefoperatør og operatører. I starten var der altid 2 operatører på arbejde af gangen. Biografen fortsatte med at have direktør og inspektør frem til lukningen, hvorimod de andre personalegrupper blev lidt mere flydende.
 
Piccoloernes negle blev tjekket før dagens første forestilling og uniformerne børstet af - så alt var i orden til publikum. I operatørrummet var der utrolig meget plads og et ekstra rum bag kinomaskinerne, men i starten måtte operatørerne ikke lave mad eller te/kaffe. Dette blev dog ændret i 1960'erne, hvor det så blev muligt.
 
2. verdenskrig.
Da Danmark blev besat den 9. april 1940 spillede Lyngby Bio "Luftens Amazoner/Tail Spin" kl. 19.10 og 21.10, men i løbet af krigen blev 2 aftenforestillinger umuliggjort. I november 1943 blev der således kun afviklet 1 tidlig aftenforestilling grundet udgangsforbud mv.
 
Under krigen havde modstandsbevægelsen våbendepot på loftet af biografen. I billetkontoret var en ringeklokke monteret, så hvis tyskerne kom forbi kunne man advare om "besøget".
 
Da Danmark blev befriet i maj 1945 spillede Bio "Den hellige Kris" og kun kl. 19.10. 2. juledag 1945 var der stadig ingen forestilling kl. 21.10 - men man spillede "Dig skal det være/Sun Valley serenade" kl. 16-18.15-20.15. Først primo 1946 returnerede de sædvanlige spilletider kl. 19.10 og 21.10.
 
Regner Grasten Film.
Filmproducenten Regner Grasten var en stor fan af biografens stil og udseende og benyttede Bio som kulisse flere gange. I "Brødrene Mortensens jul" optræder biografen således i et afsnit. Der blev optaget i sommeren 1998 og det var lidt pudsigt at se Jernbanevej og biografen julepyntet og med kunstige snedriver.
 
Senere i 1998 blev "Bio Lyngbys udødelighedsscene" til "Kærlighed ved første hik" optaget, hvor Anja og Viktor skal i biografen - i Bio Lyngby. Denne scene er endvidere overført til den senere musicalopsætning hvori Bio Lyngby altså også "medvirker".
 
Til trods for begejstringen for biografen var "Kærlighed ved første hik" dog ikke premieresat i Bio, men derimod i Lyngby Teatret. Inden premieren på filmen i oktober 1999 var Bio Lyngby dog også lukket.
 
Da Regner Grasten skulle optage "Askepop" (2003), hvori en biograf indgår, manglede man muligheden for at kunne filme foran Bio Lyngby, da forhuset var nedrevet/ombygget i 2000. Der blev derfor opført en biografkulisse i filmstudiet og Gentofte Kino lagde "interiør" til flere scener.
 
Annoncer fra 1975-1978. Da "Slægten" fik premiere 26.12.1978 var det i en ombygget biograf (sal X)
 
Repertoiret.
Biografen viste en blanding af danske, svenske, amerikanske og franske film. Der blev vist så mange "Far-til-fire" film i 1950'erne, at Leo Hansen også gik under navnet "Far til fire". Biografen havde i 60'erne og 70'erne premiere på mange danske film, blandt andet  alle "Familien Gyldenkål", "Vinterbørn" og "Slægten". Fra 1965 kom en del 70mm storfilm til. "Vinterbørn" (1978) var den sidste premiere i Bio som enkeltsals biograf og kørte for fulde huse (600 pladser) i mange uger ! Efter lukningen af Kino Lyngby  i 1978 begyndte Bio tillige at vise "James Bond" film.
 
  
Med danmarkspremieren på "007-Octopussy" i august 1983 viste Bio at der stadig var potentiale til indtjening. Til trods for hedebølge, var der flere udsolgte forestillinger den første spilleuge (330 pladser).  Personalet havde fået udleveret t-shirts med "Octopussy"-motiv. Hvis man trykkede på "blæksprutten" kom der en sjov lyd. Det kom der megen morskab ud af den sommer.
 
Successen med "Octopussy" banede vejen for flere danmarkspremierer og især distributionsselskabet UIP blev storleverandør til biografen i årene 1983-1998. I 1984 havde Bio blandt andet stor succes med film som; "Never Say Never Again", "Indiana Jones og templets forbandelse", "Min farmors hus" og " Tro, håb og kærlighed". I 1985 var det blandt andet "007-A view to a kill", "Hodja fra Pjort". Også film som "Tilbage til fremtiden", "Top Gun", "Valhalla", "Barndommens Gade", "Flamberede hjerter" og "007-The Living Daylights" var store successer.
 
Fra 1988 og 10 år frem stod premiererne nærmest i kø.
 
"3 mand og 1 baby" havde premiere i marts 1988, men et par dage forinden afholdt Bio en forpremiere i samarbejde med avisen "Det Grønne Område" - alle 330 billetter blev revet væk på ½ time da billetsalget blev frigivet !
 
"My Fair Lady" var en film som kom tilbage til Bio af mange omgange. Da 3 Falke Bio "slap" filmen den 30. august 1966, efter at have vist den siden 2. juledag 1964, kom den kopi til Husum Bio og den anden 70mm kopi til Bio med lokal premiere begge steder onsdag den 31. august 1966. Begge biografer havde en meget lang annonce i avisen den dag (formentlig en 70mm kliche !) Filmen spillede 4 uger i Bio. Filmen kom retur 11. december 1970 hvor den spillede i 2 uger og igen 17. marts 1972 hvor den spillede i 1 uge. 25. april 1980 var den igen tilbage. I oktober 1985 havde Bio repremiere på filmen som spillede i 3 uger. Den sidste gang filmen spillede var i december 1988 til nedsatte priser, grundet kopiens tilstand. 70mm kopien blev skrottet umiddelbart herefter og har ikke siden været vist i danske biografer. 
 
Til 50-års jubilæet i september 1988 blev der vist "gamle film" om eftermiddagen, hvorimod aftenprogrammet bestod af danmarkspremiere på "Coming til America" samt 2 tidligere danmarkspremierer som stadig spillede, "Rambo III" og "Crocodile Dundee II". Se hele programmet i bunden af denne side.
 
"Rain Man" med Tom Cruise og Dustin Hoffman havde premiere i marts 1989 og blev en stor succes. Filmen spillede frem til 20. juli 1989, så var der ikke plads til filmen længere. 
 
Af store successer i 90'erne kan blandt andet nævnes; "Danser med Ulve" (1991), "Den store badedag" (1991), "The bodyguard" (1993), "Jurassic Park" (1993), "Jungledyret 1 + 2" (1993/1996), "Fire bryllupper og 1 begravelse" (1994), "Forrest Gump" (1994), "Babe den kække gris" (1995), "007-Goldeneye" (1996), "Mission Impossible" (1996), "Hannibal & Jerry" (1997), "The lost world" (1997), "Min bedste vens bryllup" (1997), "007-Tomorrow Never Dies" (1997), "Saving private Ryan" (1998) og "Prinsen af Ægypten" (1998).
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
"Danser med Ulve" spillede mere end 6 måneder og var hele biografen rundt flere gange, forstået således at den havde premiere på det store lærred i sal X i maj 1991, derefter et stykke tid i de små sale inden den kom retur i august til sal X. I november fejrede filmen ½ års fødselsdag og kom til sal X for 3. gang indtil den blev pillet af programmet den 21.11.1991. I marts 1992 blev den så vist i Lyngby Teatret.
 
"Forrest Gump" havde danmarkspremiere den 7. oktober 1994 og blev først taget af programmet 31. august 1995. 655 forestillinger og en omsætning på ca. 1 mio kroner blev det til alene på denne film. Kopien blev så slidt, at Bio overtog kopien fra Palads i København da denne tog den af programmet.
 
Kieslowskis "3 Farver - Blå - Hvid - Rød" blev vist enkeltvist i juni 1995 og en enkelt weekend blev alle 3 film vist i forlængelse af hinanden både lørdag og søndag, med kaffe- og spisepause. Det var en stor succes, men grundet bespisningen i pauserne var billetantallet reduceret til 60 for at have ordentlig plads.
 
"Hannibal & Jerry" af Wikke & Rasmussen, havde premiere 7. februar 1997. Egentlig var filmen slet ikke premieresat i Bio, men lidt før vinterferien ringede Disney/BVI for at høre om der var plads da de havde en ledig kopi. Bio havde "kun" "Jungledyret Hugo 2", som havde haft premiere 2. juledag 1996, på programmet som børnefilm, så der bliv sagt ja tak. Anmelderne var ikke specielt begejstrede for "Hannibal & Jerry", det var publikum til gengæld. Filmen blev en kæmpe succes. Grundet koncert ugen op til vinterferien var 1. række nedtaget i sal X, men der blev i den grad behov for rækken i vinterferien, så den blev genopsat i en fart.  
 
Til 60-års jubilæet 15. september 1998 blev den nyrestaurerede stumfilm fra 1927 "Med hundeslæde gennem Alaska" vist. Den var som tidligere nævnt med Knud Rasmussen og optaget af Leo Hansen. Biografen fik i den forbindelse ændret den ene kinomaskine i sal X således, at der kunne afspilles stumfilm med den rigtige hastighed (16 billeder pr. sekund i stedet for 24) og en pianist i salen sørgede for musikledsagelsen filmen igennem.
 
Den 16. september 1998 var der forpremiere på "Lånerne" til 1938 priser samt "Hestehviskeren" ligeledes som en del af jubilæet. Se hele 60-års programmet i bunden af denne side.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Tegning fra åbningen i 1938 med det oprindelige lærred og tilsvarende billede (fotograf ukendt)
  
Lærredet og nye formater
Det har ikke været muligt at finde oplysning om det nøjagtige mål på lærredet fra 1938 og frem til 1955. Det antages at lærredet var ca. 5 x 4 meter hvilket passede til normalformatet.
 
Det vides heller ikke om det var muligt at vise Widescreen inden der kom CinemaScope. I 1950'erne blev der endvidere kortvarigt vist 3D-film. Det har ikke været muligt at finde information om lukninger grundet tekniske opdateringer. Der mangler dog ikke informationer om de andre biografers opdateringer, det fremgik simpelthen af annonceringen i aviserne, f. eks. "Biografen er lukket grundet installering af Wide Screen". I 1954 og 1955 lukkede biograferne løbende for at bygge om, nogle i første omgang "kun" til WideScreen og andre  ombyggede til CinemaScope med eller uden 4-spors magnetlyd.
 
Bio Lyngbys arkitekter havde været så forudseende, at biografen var bygget så det ikke var noget problem at udvide lærredet. Der var således masser af plads i siderne og i højden til et større og bredere lærred, som det også fremgår af billedet ovenfor til højre.
 
Biografannoncer fra 1955 - diverse CinemaScope film
 
I juli 1955 blev biografen forsynet med CinemaScope - og med filmen "Syv-Ni-Tretten" som første film mandag den 18. juli. Alt hvad der var på markedet i DK af CinemaScope film blev herefter vist. Der blev i den forbindelse installeret nye kinomaskiner fra Bauer. Det nye lærred var 12 meter bredt og lettere buet.
 
Omkring 1960/61 tog direktør Leo-Hansen og hustruen Madeleine til Paris for blandt andet at se 70mm biografer. De havde begge været imponeret af 3 Falke Bio og ville benytte lejligheden til at se andre biografer. Da de kom hjem til DK var der ingen tvivl - Bio skulle også have Todd-AO.
 
Leo-Hansen døde dog i 1962 inden 70mm anlægget blev bestilt og grundet den daværende bevillingslov, gik der et stykke tid før Madeleine Leo-Hansen fik bevilling til at drive Bio Lyngby videre. I al den tid kunne der ikke tages stilling til 70mm. Der var mere end 600 som ansøgte om bevilling til at drive biografen videre, så populært var det at drive en biograf den gang.
 
Annoncer for diverse 70mm film i perioden 1965-1970
 
I 1965 blev der endelig installeret Todd-AO - første film var "Romerrigets Fald", 2. påskedag. Dette gav et 11 meter bredt lærred og 6-kanals magnetisk stereolyd (lærredet var som nævnt 12 meter bredt, men der er generel enighed om at 70mm formatet gav et billede på ca. 11 meter idet højden ikke gav mulighed for et bredere billede).  I betragtning af begivenheden var annoncen i Politiken ikke ret stor (se ovenfor)!
 
Kinomaskinerne fra 1955 blev udskiftet med 2 nye italienske Victoria 8 til 35/70mm film.
 
Biografen kørte herefter stort set alt hvad der kom til Danmark i 70mm og man kunne få fingre i. 2. juledag 1973 havde man sågar enepremiere på en 70mm film - "Tchaikovsky hans liv og musik". Det var dog ikke  en 70mm kopi som kom til Danmark, men det vides den blev vist i London i 70mm. Bio viste filmen i 35mm CinemaScope og mono.
 
Der var rift om de 1-2 kopier af 70mm film som var i omløb i DK og Atlantic og Bellevue "vandt" tit det kapløb foran Bio. Det er egentlig imponerende der ikke kom flere kopier af hver film til Danmark, når man tænker på hvor mange penge biograferne havde ofret på 70mm anlæg. Selvfølgelig var kopierne også ret dyre, så det er jo nok en del af forklaringen.
 
Omkring midten af 70'erne blev de 2 Victoria 8 maskiner  i operatørrummet automatiseret. De kunne nu selv blænde over fra den ene maskine til den anden og selv skifte format. De kunne startes fra den ene indgang til salen, således at operatøren kunne billettere ved den ene dør om nødvendigt. Ved kørsel med 70mm film foregik alt dog stadig manuelt med spoleskift ca. hvert 20. minut.
 
Salens (den senere sal X) proscenium i 1965 og 1990'erne
 
Ombygningen.
I 1978/79 blev biografen desværre bygget om til 3 sale som så mange andre biografer. Herefter bestod biografen af sal X med 330 pladser samt lærredet fra før (dog helt nyt), sal Y med 101 pladser samt sal Z med 77 pladser. De små sale havde lærreder på max. 5,5-6m i bredden. Salene fik forskellige farver. I den store sal bevarede man udsmykningen fra den gamle sal, med sneharer og isbjørne mv.
 
Man havde beholdt 2/3 af den oprindelige sal (sal X ) og satte en væg op bag sofarækken (daværende 16. række). Der blev etableret en mellemgang fra foyeren og ind til de 3 sale. Gangen var forskudt for midten af bygningen, således at de 2 små sale fik forskellige bredde/størrelse. Oven på mellemgangen blev etableret en skakt hvorigennem billedet til sal X blev projekteret. I sal Y var en del af skakten synlig og begrænsede lærredbredden (se billede nedenfor). Det var  en, fra et operatørsynspunkt, genial løsning, idet alle 3 operatørrum lå på 1. salen i forlængelse af hinanden. Det gjorde dog at lærredet var anbragt lidt højt i de små sale. De små sale fik hver en italiensk Victoria 5 kinomaskine med spoletårn.
 
Sal Y med 7 rækker og 101 pladser fotograferet i maj 1999
 
Sal Y blev grøn med PH-lamper på væggene og sal Z blev rød ligeledes med PH-lamper på væggene. Da man i 1988 ombetrak alle stole i de 3 sale, fik disse tillige farver efter salene. Stolene i sal X blev i den forbindelse blå i stedet for grønne som var den oprindelige farve.
 
Bio åbnede af 2 omgange efter ombygningen. I december 1978 kunne der igen køres film i den store sal (sal X) og man åbnede med en 007-kavalkade. Den 9. februar 1979 var de 2 små sale klar til åbning og der blev spillet følgende film i de 3 sale: "Himlen må vente", "Den mand er farlig" og "Saturday Night Fever".
  
Indtil ombygningen i 1978 var CinemaScope billedet det bredeste med små 12 meter. Efter ombygningen kunne billedet i sal X, ikke blive bredere end 70mm formatet (11 x 5 meter) , idet den tragt som var bygget fra det oprindelige operatørrum og ud til salen var beregnet ud fra 70mm billedet!
 
Sal X - afmasket til WideScreen 1,85 lig 9,25 x 5 meter samt et udsnit af udsmykningen
 
Idet billedestørrelsen således ikke kunne blive bredere end 11 meter var billedet i CinemaScope derfor fra 1978 lidt lavere end de maksimale 5 meter.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Se salsoversigt før ombygning her og salsoversigt efter ombygning her.
 
Til trods for ombygningen fortsatte biografen med at vise film i 70mm i den store sal. I 1979 efter ombygningen af sal X, viste man således; "Ben-Hur", "Dr. Zivago", "Kellys Helte", "Ørneborgen" og "Jordskælv" alle i 70mm.
 
Biografen har altid gjort meget ud af at være med rent teknisk når økonomien tillod det og har da også været én af de få danske biografer efter 1980 som har holdt fanen højt og vist 70mm film når det var muligt - faktisk helt frem til 1994 var anlægget køreklart.
 
Samkørsel mellem sal Y og Z. 
I 1983 blev der etableret såkaldt "interlock" mellem de 2 små sale, hvilket betød at man med een filmkopi kunne vise den samme film i begge sale, med 43 sekunders forskydning. Første film som blev vist på denne måde var "Never Say Never Again" med Sean Connery.
 
Man kunne således få 178 pladser til samme film, fordelt i de 2 små sale. Denne løsning blev anvendt meget de følgende år.
 
Konkurrencesituationen.
Biografen var ikke helt tilfreds med konkurrencesituationen. Alle de omkringliggende biografer (Lyngby Teatret, Gentofte Kino, Gladsaxe Bio og Reprise Teatret) var enten kommunalt ejet eller fik kommunalt tilskud. Kommunen blev derfor indklaget til konkurrencemyndighederne, idet Bio ikke mente de 2 biografer i kommunen havde samme vilkår. Myndighederne mente til gengæld, at idet kommunen kunne disponere over den store sal i Lyngby Teatret til teater et antal dage om året stod dette mål med den støtte kommunen ydede.
 
Bio fik til gengæld et lån af kommunen på 389.000 kr. Pengene blev brugt til en tiltrængt renovering/ompolstring af de 508 stole/sofaer i salene. Der kom helt nye toiletter og foyeren blev malet. Det var således en ganske nyopfrisket biograf som kunne holde 50-års jubilæum i september 1988. Kommunen havde "pant" i stolene som sikkerhed for lånet og sidst i 1999 hentede kommunens ungdomsskole 150 stole samt lærredet fra sal X fra biografen.
 
70mm film genoptages.
Bio viste 70mm film fra april 1965 og til januar 1981 med "Kellys Helte" som foreløbig sidste film. Rørforstærkeren fra 1965 var blevet lidt "træt" i starten af 1980'erne og i 1982 var det kun center- og effektkanalen som virkede ordentligt.
 
I sommeren 1983 blev hele lydanlægget i sal X derfor gennemgået og justeret til visning af 70mm film. Der blev testet med en lettere slidt kopi af Ørneborgen, men det var en fantastisk oplevelse, som dog kun ganske få fik lov at se og høre, idet der var tale om lukkede testforestillinger. Det var min første "hands-on" 70mm oplevelse, hvor jeg lærte at vise 70mm film.
 
Bio Lyngby kørte de sidste nye 70mm film umiddelbart efter Imperial. Således blev "Brainstorm" (1984) og "2010 - den anden rumrejse" (1985) vist i Lyngby i 70mm kun få uger efter premieren. "Mit Afrika" (1986) kom aldrig til Bio Lyngby i 70mm, idet ABCinema sal B desværre mente at have potentiale til at vise 70mm film og overtog kopien fra Imperial efter 250 dage - det viste sig at være en fejldisposition. For at vise filmen mens der stadig var penge i den kørte Bio Lyngby, til stor ærgrelse for både biografen selv og ikke mindst en del publikummer, derfor en almindelig 35mm version af "Mit Afrika". "Mit Afrika" kom aldrig senere til Lyngby i 70mm, hverken i Bio eller Lyngby Teatret.
 
Den sidste officielle 70mm film var dog "My Fair Lady" som blev vist i 2 omgange i sidste halvdel af 1980'erne.  Der blev dog vist enkelte lukkede 70mm forestillinger f. eks "Panserslaget ved Ardennerne".
 
"Borte med blæsten" var booket til 70mm kørsel i december 1989, men kopien var i meget dårlig stand, så derfor blev der vist en forholdsvis ny 35mm kopi i stedet med pæne farver, uden ridser og med 4 kanals stereolyd.
 
Bio Lyngby fik dog tilbudt "Hook" i 70mm, til kørsel efter Imperial/Palads i maj 1992. Grundet et kommunikationsbrist mellem Nordisk Film og biografen blev der sagt nej tak. Bio havde fået oplyst at 70mm kopien var i Dolby SR og Bio kunne ikke afspille SR kopier i 70mm. Kopien var dog i Dolby A og kunne godt være afspillet på Pioner anlægget fra 1989. Bio viste derfor en 35mm kopi i stedet i CinemaScope og optisk stereo. Lyngby Teatret havde i øvrigt vist filmen fra premieren og frem til Bio overtog kopien.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Biografens foyer 1965  og 1993. I 1992 blev der etableret cafe i foyeren og i 1993 fik biografen EDB-billetsalg
 
Nye lydsystemer.
Fra  juli 1989 og frem til juni 1994, blev lyden i sal X leveret af et 4-kanals Pioner anlæg, hvor kanalseparationen ved optisk lyd ikke var helt optimal. Den magnetiske lyd kørte fint - dog i 4 kanaler og ikke 6, idet kanalerne venstre/halvvenstre og højre/halvhøjre var koblet sammen. Dette blev i øvrigt gjort i rigtig mange andre biografer, hvor lærredet ikke var voldsomt stort/bredt. Sal Z fik stereolyd uden surround og sal Y fortsatte med monolyd frem til 1994.
 
I forbindelse med installation af DOLBY STEREO i juli 1994 i sal X og Y, valgte man ikke at investere i magnetiske forforstærkere til sal X, idet filmselskaberne stort set ikke hjemtog 70mm film til Danmark. De ca. 15 kopier af gamle 70mm film som lå i Bagsværd (Filmmuseet) var næsten også umulige at få fat på eller delvist ødelagt!!! (Kopierne er efterfølgende endt i Oslo).  I oktober 1994 i forbindelse med premieren på "Forrest Gump" blev lyden i sal X opgraderet med "analog reverse reading", hvilket gav en meget imponerende kanalseparation og lydoplevelse af den optiske DOLBY stereo lyd. Flere branchefolk troede i den forbindelse, at biografen havde fået digitallyd.
 
Sal X får samtidig spoletårn, således at hele filmen kunne være på én stor spole, ligesom de 2 små biografer. På den måde kunne filmene flyttes hurtigere rundt mellem de 3 sale. Dog blev reklamer og forfilm stadig afviklet på den anden kinomaskine  hvis ikke filmen i sal X skulle flyttes rundt og der blev holdt "tæppepause" inden hovedfilmen. Dette gjorde Imperial Bio også lige indtil forestillingerne blev digitaliseret og fortæppet fjernet i 2013.
 
I 1996 blev der installeret DTS-lyd (DATASAT) i sal X, som den første biograf i Københavns omegn (bortset fra Bio-City i Høje-Taastrup), hvilket gav en formidabel lyd. Biografen fik herefter igen mulighed for at køre 70mm film, dog med DTS-lyd og ikke magnetlyd. Denne mulighed blev dog aldrig brugt, idet "Titanic" indtil lukningen var eneste film i Danmark i DTS 70mm. DTS processoren kunne flyttes over til sal Y såfremt det blev nødvendigt og på den måde kunne der afspilles film med digitallyd i 2 sale, dog ikke samtidigt.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Konferencer og særforestillinger mv. 
Biografen har gennem alle årene haft særforestillinger - blandt andet var "Lyngby Ældre Klub" fast kunde med foredrag og forestilling hver tirsdag formiddag gennem rigtig mange år. Der blev ligeledes afviklet mange skoleforestillinger og i mange år lagde Bio lokaler til "Skole-Bio".  Der blev indført faste eftermiddagsforestillinger i 1992 i forbindelse med etablering af "Cafe Plakaten" i foyeren. Dog lå biografen "øde hen" i mange formiddage. Det blev derfor forsøgt gennem 90'erne at supplere med kurser og konferencer i dagtimerne. Der var i 1996 planer om at ombygge noget af 1. salen samt de 2 små butikker i stueplan til reelle mødelokaler, for at øge mulighederne for konferencevirksomhed. Se konference pjece og forslag til ombygning her. Sal X fik  tillige i 1990'erne udvidet scenen i forbindelse med afvikling af koncerter og samtidig isoleret udgangsdørene af hensyn til naboerne i ejerforeningen "Rustenborg". 1. række kunne endvidere fjernes i forbindelse med koncerterne så der blev "dansegulv" foran scenen.
 
Den sidste ombygning.
I 1998 kort før 60-års jubilæet skete der en mindre ombygning af sal X således at benpladsen blev optimeret på 3 rækker og én række blev skrottet. Pladsantallet gik fra 330 til 305 pladser og rækkeantallet fra 15 til 14. Det gav en rigtig god benplads og afstand til rækken foran og de "nye" 75 pladser var  sammen med sofarækken meget populære.
 
Se et udpluk af biografannoncer fra 1938-1999 her.
 
Da kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk kommune stemmer ja til at få opført "Lyngby Kulturhus", med blandt andet 11 nye biografer, beslutter familien Leo-Hansen, at stoppe mens legen stadig var god og der endnu var likviditet. Biografen går i betalingsstandsning 10. maj 1999 og Kgs. Lyngby manglede fra den ene dag til den anden 3 sale at sætte premierefilm op i. Det gavnede til gengæld biograferne i Gentofte og Gladsaxe, idet der var grænser for hvor mange premierefilm der kunne vises samtidig i Lyngby Teatrets 2 sale.
 
Lyngby Teatret lukkede i øvrigt i forbindelse med åbningen af "Kinopalæet" i 2001, men det er en helt anden historie.
 
 
De sidste film i maj 1999 var; "Mifunes sidste sang", "Pay Back", "Fucking Åmål", "Pizza King" samt "Urband legend - historier der dræber" som var biografens sidste danmarkspremiere.
 
Biografen viste herefter i oktober 1999 to forestillinger. Den ene var en lukket visning og forpremiere den 5. oktober kl 16 på  "Kærlighed ved første hik",  hvori Bio Lyngby er blevet "udødeliggjort". Den anden, den officielle afskedsforestilling "Med Leo Hansen på Østgrønland", som blandt andet Prinsesse Elisabeth, grevinde Anne Dorte af Rosenborg og Henning Sprogøe overværerede.
 
Herefter var det slut, ejendommen, maskiner og lydanlæg blev solgt og hele forhuset (foyer, kontorer og operatørrum) er revet ned for at give plads til et møbelhus. Det store maleri fra foyeren blev skænket til Jakobshavn/Ilulissat nye kulturhus.
 
Se den absolut sidste film i Bio Lyngby, som i øvrigt blev vist af undertegnede, her:
 
 
 
  
Biografens plan om en større ombygning af sal X samt en ny sal 4 bygget til ved siden af den oprindelige biografbygning, blev således aldrig realiseret.
 
Der blev i løbet af 1999 ført forskellige forhandlinger om alternativ anvendelse af biografbygningen. Der var en ide om at ombygge til bowling med restaurant, men bygningen blev for smal ned mod lærredet til der kunne være nok baner for en rentabel drift.
 
Et andet alternativ var, at ombygge til en form for kultur- og konferencehus, hvor man gik tilbage til én stor sal med multianvendelse - konference, koncert, biograf mv.  lidt i stil med de tidligere forsøg på konferencevirksomhed. Heller ikke denne plan lykkedes.
 
 
 
Se tegning til ombygning af sal X her og her
 
Se åbningspjecen fra 1938 her
Se jubilæumspjecen fra 1998 her
 
Bio Lyngby  nu som møbelhus - billedet viser salen fotograferet ned mod lærredet og med de originale udgangsdøre, dog nu med glas.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Sidste forestilling - fredag den 8. oktober 1999, fra Det Grønne Område
 
Følgende skrev jeg om Bio Lyngby:
Tlf. 4587 2600. Sal X er resten af det gamle Bio Lyngby og har nu 305 pladser efter en mindre ombygning sidst i 1998. Det bedste sted at sidde er stadig sofarækken, men nu er 3 rækker foran sofarækken blevet "opgraderet" til dagens standard for moderne biografer, mht. benplads. Det store lærred fra den oprindelige sal er bevaret og salen har en meget flot lyd. Lyd: DTS, DOLBY SR, (70MM). Sal Y har 101 pladser med god benplads undgå dog de første rækker. Lyd: DTS, DOLBY SR.

Karakter: Sal X * * * (hvis bedre benplads/sæder + *),
Sal Y * * *
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Sitemap - oversigt over tilgængelige sider
Udskriv