Anmeldelse af Dagmar
(Tidligere Sandrew/Metronome, men pr. 1/6 2006 Nordisk Film) Tlf. 3314 3222. 5 sale i alt fra 400 ned til 50 pladser. Dagmarhus, som biografen ligger i, blev oprindelig bygget i 1883. I de første mange år var der teater på stedet, men i 1939 blev teatret ombygget til biograf. Som biograf er Dagmar Teatret blevet ledet af filminstruktørerne Carl Th. Dreyer fulgt af Henning Carlsen. Det var en flot biografsal med 784 pladser incl. balkon, som efter en endt ombygning i 1974 rummede 5 biografsale (sal 5 kom muligvis til lidt senere). Kun 3 af biograferne var dog den oprindelige sal. Gulvet blev sal 1 og balkonen opdelt i 2 små sale - sal 2 og 3 - en meget typisk løsning for biografer med balkon (Saga biografen på Vesterbrogade blev ombygget på samme måde). Sal 4 (nu 5 med 45 pladser) blev bygget i underetagen hvor sal 5 (nu 3 og med 104 pladser)) også kom til at ligge. Der er senest bygget en ny bag lærredet i sal 1 - med betegnelsen sal 4 (69 pladser), en efter sigende meget vellykket sal. Hele Dagmar Teatret blev renoveret op til 70 års jubilæet i 2009. Sal 2-5 fik helt nye stole. Derudover blev disse sale forbedret mht. siddekomfort mv.
Karakter: Sal 1 * * * * *, Sal 2 * * * *
