Til forsiden
Udskriv

Anmeldelse af Kinopalæet/Nordisk Film Biografer - Lyngby

 

Kino Palæet Lyngby - facaden mod Klampenborgvej uden vejarbejde til Letbanen 

 

Oprindeligt Sandrew/Metronome, men nu Nordisk Film. Tlf. 4588 7100/7013 1211. Tidligere 11 sale med 1.865 pladser - nu (2018) 12 sale med i alt 1.680. Den største sal havde 498 pladser, sal 2, 4, 6, 8 hver 126 pladser og de 4 mindste, sal 3, 5, 7, 9 hver 116 pladser. Biografen åbnede 17. august 2001. I 2008/2009 blev stolene delvist udskiftet, forholdsvis hurtigt kunne man fristes til at sige! Alle sale er nu udstyret med recliners.
 
 

 

Kino Palæet i Kgs. Lyngby - de oprindelige 11 sale i 2001. Bemærk Lyngby-Taarbæk kommunes teatersal "Kuhlau-salen" nederst til højre på tegningen

  
Der er ingen tvivl om det er et imponerende biografkompleks - i alle fald alene navnet gør jo at der er noget at leve op til (Kinopalæet i København). Der mangler dog hygge og atmosfære i foyer og café. I januar 2009 byttede man derfor rundt på café og slikbutik. Der er kommet "loungestemning" i caféen som til gengæld nu er uden vinduer, idet den er flyttet ind i bygningen. Der er problemer med ind og udlukning gennem foyeren, man støder således sammen på trappen op til salene med publikum på vej ud. Det ville være en fordel om man valgte at lukke publikum ud af de øvrige udgange. De 3 største sale var på et tidspunkt THX godkendt, med gode sigtelinjer, god benplads og lyd. Biografen er meget kørestolsvenlig. Rygtet ville vide at biografen købte den ene 70mm kinomaskine fra Lyngby Teatret da denne lukkede. Tænk en gang hvis sal 1 fik mulighed for også at vise disse pragtfulde film i deres rigtige format, men den tanke er der vel  ingen som længere tænker  - til trods for der nu igen er begyndt at komme nye 70mm film!
 
Der er bygget om igen i 2017 og billetsalget er nu lyttet væk fra grundplan og op i en ny kombineret kiosk/cafe/billetsalgs indretning. Derudover blev sal 1 ombygget og sal 12 kom til.
 

 

NFB Lyngby - sal 1 inden ombygningen, med fortæppe af Marco Evaristti

 

Sal 1 er/var den største sal og havde 496 pladser + 2 kørestol. Salen havde et meget kunstfærdigt fortæppe udarbejdet af Marco Evaristti (ham med guldfiskene i blenderen), blot er det så også vigtigt at huske at benytte fortæppet -  og et lærred som i CinemaScope var 16,8 m bredt. Der kunne derudover vises film i Wide Screen 1,66 og 1,85 samt normalformat. Stolene var oprindelig franske og ekstra brede og med kopholder ved hvert sæde. De blev udskiftet i 2008 med "Imperialsædet" (vipperyg). 13. samt bageste række (22.) var forsynet med dobbeltsæder.  LYD: THX, DTS-ES, DOLBY-EX - digital 5.1. Fortæppet blev i forbindelse med ombygningen af sal 1 solgt på auktion hos lauritz.com, med et hammerslag på 6.000 kr. mod en vurdering på 10.000 kr. Der var 10 forskellige bydere på fortæppet.
 

 

-oOo-

 

NFB - Lyngby - sal 1 "Supreme" (foto Nordisk Film Biografer) 

NFB - Lyngby - sal 1 "Supreme" (foto Nordisk Film Biografer) 

 
OBS sal 1 er nu blevet ombygget til NF Bios nye koncept "SUPREME" - med justerbare lædersæder og et endnu større lærred. 
 

 

NFB Lyngby/Kino Palæet - sal 1 SUPREME 

 

245 pladser + 2 kørestol, lærred max 17 x 9 meter, DOLBY Atmos.
AFVENTER ANMELDELSE.
 
 
Sal 6 havde 126 pladser fordelt på 9 rækker og med "sofarække". Der er nu 79 luksussæder fordelt på 7 rækker.  En veldisponeret mellemsal med flot stort lærred (9 x 3,8 meter) og god lyd (digital 5.1), MEN man kan høre lyden (subwooferen) fra nabosalen og det er en dødssynd og må ikke forekomme i et nybygget biografkompleks. Hvis denne sal skulle blive THX godkendt ville jeg miste al tiltro til THX-certificeringen da netop uvedkommende støj er en vigtig del af certificeringen.
 
Sal 10 er den næststørste sal og var udstyret med 225 pladser + 1 kørestol. Der er nu 120 luksussæder fordelt på 7 rækker. Salen er desværre uden fortæppe hvilket ville have pyntet. Det er en flot og veldisponeret sal, dog uden den store pynt eller andet. Lærredet er 10,7 m bredt i CinemaScope (hvilket ca. svarede til de største lærreder i Bio Lyngby og Lyngby Teatret). Lyd: digital 7.1.
 
Sal 11 var 3. størst og havde168 pladser + 1 kørestol. Heller ikke her er der fortæppe. Også en flot og veldisponeret sal i lidt mindre udgave. Lærredet er 10,2 m bredt i CinemaScope. LYD: THX, DTS-ES, DOLBY-EX. 
 
OMBYGGET 2017 til:
4DX digital 3D sal - med 112 pladser og samme lærredstørrelse som tidligere.
AFVENTER ANMELDELSE.
 
Sal 12 er en nybygget sal i den del af det gamle område hvor Lyngby-Taarbæk kommune før havde deres "kulturhus" (i stueetagen ligger nu POWER - så meget for kultur !).
79 + 2 pladser fordelt på 5 rækker, lærred max 12 meter, Laserprojektion og 3D, digital 7.1 lyd.
AFVENTER ANMELDELSE.
 

 NFB Lyngby/Kino Palæet - salsoversigt med de 12 sale

 

 

NFB Lyngby - opgangen til biografen fra kulturhusets stueplan (bag glasdøren bagest lå kommunens lokaler før)

NFB Lyngby - foyer på 1. sal


Karakter: Sal 1 * * * * (historisk), Sal 6 * * *, Sal 10 * * * *, Sal 11 * * * * (historisk)